Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 26 810 910

Om Bækkenerne

CymbalONE

Kvaliteten er i orden

På CymbalONE sælger vi kvalitetsbækkener af håndhamret B20-bronze. Det er din garanti for, at du får bækkener af den bedste kvalitet. Der findes ganske enkelt ikke bækkener, som er fremstillet af et bedre materiale end B20-bronze (læs evt. denne artikel om hvad bækkener laves af).

Og når vi taler om kvalitet, så gælder det både det lydmæssige såvel som det holdbarhedsmæssige.

Vores brands

Hos CymbalONE kan du købe bækkener af mærkerne Anatolian, Byrne, Cymbal&Gong, CymbalWorks, Dream, UFO og Vulcan.

Herunder kan du læse en kort introduktion af de enkelte bækkenmærker.

Anatolian

Det har siden starten i 1999 været Anatolians ambition at lave de bedste bækkener i verden. Nu er det selvfølgelig en smags sag hvorvidt et bækken er det bedste i verden, men ikke desto mindre så gør Anatolian det virkelig godt, og det indenfor alle musikalske genrer.

Og når førende danske trommeslagere som Peter Düring (pop/rock), Mikkel Villingshøj (gospel/hiphop), Mike Park (dødsmetal) og Niclas Bardeleben (jazz) spiller med Anatolian igennem så mange år, er det ikke fordi, de bliver betalt for det.

Du kan se alle vores Anatolian-bækkener her.

Byrne

Byrne Cymbals fremstilles ved håndkraft i USA, af Ray Byrne i Illinois. Ray har, på få år, gjort sig meget positivt bemærket på scenen for små selvstændige bækkensmede. Det har bl.a. medført, at han er blevet producent af bækkener for amerikanske A&F Drum Co.

Byrne Cymbals karakteriseres især ved deres enorme personlighed og unikke klanglige udtryk.

Du kan se alle vores Byrne-bækkener her.

Cymbal & Gong

Et af målene med CymbalONE er at præstentere dig for nogle mindre kendte og langt mere nicheprægede bækkenmærker. Bækkenmærker der har en skarp profil i forhold til hvad de vil - og måden de gør det på.

Med Cymbal & Gong bliver det ikke meget mere dét.

Manden bag - Tim Ennis fra Portland (USA) - har i en årrække arbejdet sammen med tyrkiske bækkensmede om at ramme præcis dén lyd og dét stick-attack han - og en række højt profilerede trommeslagere - havde ledt efter. Bækkener med et tydeligt afsæt i fortidens mesterværker. Bækkener der taler der eget tydelige sprog - også i overført betydning - og hvor hver serie har en klar klanglig reference i fortiden.

Du kan se alle vores Cymbal&Gong-bækkener her.

CymbalWorks

CymbalWorks er et dansk mærke, der fokuserer på unikke håndhamrede bækkener, der skiller sig ud fra mængden med 3 ret forskellige serier.

Bækkenerne er ikke - modsat stort set alt andet nyt på markedet - produceret i Tyrkiet, hvorfor de lydmæssigt også har noget andet at byde på.

CymbalWorks har på kort tid vundet stor anerkendelse for deres mange muligheder og fantastiske klang.

Du kan se alle vores CymbalWorks-bækkener her.

Dream

Dream blev stiftet i 2005 af canadieren og trommeslageren Andy Morris. Visionen var klar: At genskabe lyden af de klassiske A- og K-bækkener fra helt gamle dage og få dem fremstillet i Kina. En mission der - på nogle punkter - er lykkedes skræmmende godt. For finder du et Dream-bækken når de lyder bedst, så er det svært at finde noget der lydmæssigt kan overgå det - uanset pris!

Du kan se alle vores Dream-bækkener her.

UFO

UFO bækkenerne skiller sig ud fra de øvrige bækkener på CymbalONE. UFO bækkenerne er nemlig fremstillet med henblik på øvebrug og ikke som almindelige bækkener til koncert eller lignende. UFO'erne siger ikke ret meget, og det kan i nogle situationer være præcis det, der er brug for (i lejligheden, på musikskolen osv.). Dertil er de gode at lave bækken-stacks med (du kan læse hvad bækken-stacks er her). UFO bækkenerne er modsat alle øvrige bækkener ikke fremstille af B20 bronze, men af Zinc.

Du kan se alle UFO-bækkenerne her.

Vulcan

Vulcan Cymbals er italiensk designede, og tyrkisk producerede bækkener. Firmaet blev startet af den italienske trommeslager Arrigoni Massimiliano, som også i dag leder firmaet. Arrigoni var i sin tid med til at udvikle bækkener sammen med den legendariske Roberto Spizzichino.

Da Spizzichino døede i 2011, slog en af hans daværende medarbejdere sig sammen med Arrigoni, og Vulcan Cymbals var en realitet. Således kan man sige, at Spizzichinos arv lever videre, på sin helt egen måde, hos Vulcan Cymbals.

Du kan se alle Vulcan-bækkenerne her.

Om vægt, profilhøjde og serienummer

Alle bækkener, der filmes til CymbalONE, bærer vægt, serienummer og profilhøjdeangivelse.

Vægt

Bækkenerne vejes på en digitalvægt, før de filmes . Vægten på bækkenet angives i gram - ikke kg - så f.eks. 1960 gram (1,96 kg).

Profilhøjde

Profilhøjden er et udtryk for bækkenets højde. Det vil sige (når man lægger bækkenet på et bord) den afstand, der er fra bordpladen og op til undersiden af klokken. Højden siger noget om, hvor meget bækkenet krummer, hvilket har stor betydning for klangkarakteristikken.

Serienummer

Hvert bækken udstyres med et serienummer. Dette gør vi for at kunne kende forskel på de mange (også ens) bækkener. Serienummeret følger med i systemet hele vejen fra det bliver udvalgt, vejet, målt, registreret, fotograferet, filmet, lagt på YouTube og på selve varekortet på CymbalONE. Når du bestiller et bækken, fremgår serienummeret også på din ordre og faktura. Dette er samtidig din garanti for, at det bækken du modtager, faktisk er det, du så på videoen.

Læs mere om bækkener

Du finder en artikel der omhandler bækkenets anatomi her, hvis du vil vide lidt mere om bækkener.

COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Kurven er tom

International Shop 🇬🇧
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.