Herunder ser du det aktuelle udvalg af Anatolian Diamond-bækkener. Husk! Hos CymbalOne køber du præcis dét bækken, du ser i klippet.
Anatolians Diamond-serie blev lanceret som ny topserie i 2008. Med Diamond-serien beviste Anatolian endnu engang, at de evner at skabe nye og helt anderledes bækkenserier. Diamond-bækkenerne blev ret hurtigt populære godt hjulpet på vej af, at Peter Düring spillede med et rent Diamond-setup, da AQUA genopstod i samme periode.
Diamond-bækkenerne er lige så iøjnefaldende at se på, som de er at lytte til. Det karakteristiske "dual zone"-design kombinerer en blank, poleret overflade med et fint-drejet yderområde, hvilket giver bækkenerne et markant og let genkendeligt udtryk på scenen og i studiet.
Klangmæssigt bevæger Diamond-serien sig i den lyse ende af skalaen. Klangen leder hurtigt tankerne i retning af musikgenrer som hip-hop, soul, R'n'B, pop og gospel. Diamond-bækkener karakteriseres ved at være lyse, hurtige og sprøde. De har en finkornet måde at crashe på og blander fantastisk med elektronisk musik.
Den friske, lyse og moderne klang gør Diamond-serien til et oplagt valg til nutidens hybrid-trommesæt og produktioner med programmerede genrer, hvor et akustisk sæt skal spille sammen med elektroniske elementer uden at virke tungt eller mørkt.
Sat sammen i et rent Diamond-setup blander bækkenerne sig usædvanligt godt med hinanden og skaber en sammenhængende, homogen klangpalet. Diamond-serien har sin helt egen, tydelige signatur-klang, og det er netop når flere Diamond-bækkener spiller sammen, at den kommer allerbedst til sin ret.