Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice:Tlf. 26 810 910

No Nuts

Køb No Nuts Cymbal Sleeves, CymRings & SizzleNuts

Amerikanske No Nuts laver en række smarte tilbehørsprodukter til bækkener.
Herunder finder du det komplette udvalg.

Om No Nuts

No Nuts er et amerikansk firma grundlagt af vennerne Bill McFadden og Rodney Pino. De har spillet musik sammen i mere end 20 år, drevet lydstudie sammen og brugt utallige timer på at sætte trommesæt op og pakke dem ned igen.

Som så mange andre trommeslagere blev de trætte af vingemøtrikker, løse skiver, slidte plastikhylstre og besværet ved konstant at skulle skrue bækkener af og på. Derfor begyndte de at eksperimentere med en enklere løsning.

Resultatet blev No Nuts Cymbal Sleeves – et patenteret system, der gør det muligt at montere og afmontere bækkener på få sekunder, samtidig med at bækkenet får maksimal bevægelsesfrihed og effektiv beskyttelse mod kontakt med metallet på stativet.

Firmaet blev grundlagt i 2015, patentet blev godkendt i 2017, og produkterne har været på markedet siden 2019.

Om No Nuts Cymbal Sleeves

Cymbal Sleeves er No Nuts' første og mest kendte produkt. Ideen er lige så enkel, som den er smart: Én komponent erstatter plastikhylster, skiver, filt og vingemøtrik på toppen af dit bækkenstativ.

Resultatet er hurtigere opsætning, hurtigere nedpakning og et bækken, der kan bevæge sig mere frit end ved en traditionel montering.

Cymbal Sleeves sælges i pakker á 3 stk. og fås i flere forskellige farver, så du kan matche dem til dit trommesæt eller blot vælge din favorit.

Om CymRings

CymRings er udviklet som det perfekte supplement til No Nuts Cymbal Sleeves. Ringene monteres direkte på sleeven og kan bruges som et kompakt alternativ til traditionelle bækkenfilte.

De kan også fungere som afstandsstykker, når du bygger bækkenstacks eller ønsker at justere højden og placeringen af dine bækkener på stativet.

Fordi CymRings sidder fast på sleeven, bliver de typisk siddende under transport, så du undgår løse dele i hardware-tasken.

Om SizzleNut

SizzleNut er No Nuts' bud på en moderne bækkensizzler. I stedet for nitter monteret direkte i bækkenet bruger SizzleNut en kæde, som hviler på bækkenets overflade og skaber den karakteristiske sizzle-effekt.

En af de smarte detaljer er, at længden på kæden kan justeres efter behov. Du kan ganske enkelt vikle den overskydende kæde op, så kun den ønskede længde ligger på bækkenet.

Kæden er fremstillet af messing, hvilket giver en varm og musikalsk sizzle-effekt, der blander sig naturligt med bækkenets egen klang. Resultatet er en klassisk, luftig og let raslende lyd, som især er populær inden for jazz, blues, roots og mere atmosfæriske musikgenrer.

Unikke bækkenvideoer
Fri fragt over 600 kr.
1-3 dages leveringstid
14 dages fuld returret

Kurven er tom