

Glider trommestikkerne i hænderne, når du spiller? Så er Sex Wax en af de billigste, simpleste og mest effektive løsninger, du kan finde.
Sex Wax er en specialvoks, som du påfører skaftet på dine trommestikker. Den skal ikke tørre – du kan spille videre med det samme.
Voksen giver et markant bedre greb, uden at stikkerne føles klistrede eller ubehagelige at holde om. Mange trommeslagere bruger den som et alternativ til grip tape eller handsker, fordi følelsen af selve stikken bevares.
Den blå Sex Wax-puck holder længe, så du får mange påføringer ud af én pakke.
Sex Wax stammer fra Californien og blev udviklet af surfer-legenden Mr. Zog.
Sammen med kemikeren Nate Skinner lancerede han i 1972 mærket Sex Wax, som hurtigt blev et af de mest populære produkter til at skabe bedre greb på surfboards.
Senere opstod idéen om at bruge den samme grundtanke på trommestikker – og resultatet blev en enkel og effektiv løsning til trommeslagere, der kæmper med glatte stikker og svedige hænder.