Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 26 810 910

Drum Dial

Køb en Drum Dial - og få styr på din trommelyd!

Herunder ser du vores produktudvalg fra amerikanske Drum Dial.

Om Drum Dial

Drum Dial er et amerikansk firma, der i mange år har lavet trommetunere - eller stemmemaskiner til trommer om man vil.

Det særlige ved Drum Dials stemmemaskiner er, at de ikke "lytter" til skindet, men derimod måler med god gammeldags mekanik - og det virker!

Myter om trommetunere

Nogle trommeslagere tror fejlagtigt, at hårdheden hvorved de enkelte skruer føles at dreje på, kan bruges til at stemme en tromme ud fra. Ja der er sågar firmaer der har udviklet moment-trommenøgler. Disse virker selvsagt ikke, da det er skindets hårdhed man skal vide noget om, og ikke skruernes.

Og netop skindets hårdhed måler Drum Dial, hvilket kan være rigtig nyttigt. Får faktisk behøver man ikke at slå trommen an, før til allersidst i trommestemningsopgaven. 

Sådan virker Drum Dial

Du sætter Drum Dial ud for en given trommeskrue, hvorefter viseren vil give dig en måling. Tricket er nu at flytte Drum Dial rundt fra skrue til skrue, og så ellers justere på trommeskruerne indtil aflæsningen af Drum Dial viser det samme ud for alle skruerne. Du skal selvfølgelig vide noget om, hvor langt du skal stemme den op. Og er du helt på bar bund her, så kan du bruge den medfølgende guide fra Drum Dial, som du også finder herunder.

Gratis guide til stemning med Drum Dial

Her kan du downloade en tabel over foreslående stemninger til de forskellige trommer på trommesættet.

Drum Dial analog og digital sammen

Forskellen på en Analog og Digital Drum Dial

Et oplagt spørgsmål at stille sig selv er; hvad er forskellen på en analog og en digital Drum Dial.

Det korte svar er, at den analoge er mere præcis, hvor den digitale er hurtigere.

Dertil er der et par andre forskelle.

  • Den digitale har indbygget lys (og bruger derfor batteri), hvilket gør den velenget bag scenen f.eks.
  • Den digitale leveres med en hård transportkasse med indbygget formstøbt skum og kalibreringsplade til kalibrering af Drum Dial.
  • Den analoge er mere præcis med sin gammeldags urskive, til gengæld skal man være mere omhyggelig når man aflæser den.
  • Den digitale er meget hurtig at aflæse.

Taske til din Drum Dial

Vil du gerne flytte din tuner rundt uden at risikere noget med den, så køb dig en Drum Dial Soft Case. En billig og praktisk løsning, der gør det let at flytte rundt på måleapperatet. Denne soft case har formstøbt skum, så tuneren ligger trygt og sikkert når du flytter rundt på den.

Husk at du - hvis du køber den digitale Drum Dial - får en robust plastikkasse med i prisen. Denne er dog en hel del større, så har du et ønske om en mindre og lidt mere praktisk løsning, så kan du også sagtens bruge soft case'en her til en digital Drum Dial.

Hvad er Bearing Edge Conditioner?

Drum Dial laver også et helt andet produkt: Drum Dial Bearing Edge Conditioner. Denne minder om en læbepomade, blot til dine trommer.

Når skindet er af, og du har rengjort kanten på din tromme, kører du lige en runde med din Bearing Edge Conditioner (BEC). Dette sikrer at skindet glider helt ubesværet hen over kanten, når du lige om lidt skal til at stemme trommen.

For er der noget værre, end en tromme der bevæger sig i store "hak" når man forsøger at lave en finjustering?

Med BEC glider skindet trinløst hen over trommens kant, og stemning af trommen er således lettere og sjovere. Du kan Bearing Edge Conditioner'en her.

Drum Dial Digital Night Vision banner

Unikke bækkenvideoer
Fri fragt over 600 kr.
1-3 dages leveringstid
14 dages fuld returret
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Kurven er tom

International Shop 🇬🇧
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.