Anatolians Passion hihat blev i sin tid lanceret som en del af et lille jazz-setup, med en 14" hihat, et 20" ride og et 20" light ride. I dag sælges hihatten som en selvstændig enhed, simpelthen fordi at den lyder så godt.
Til gengæld har vægten nok bevæget sig lidt opad igennem årene. I hvert fald gælder det for dette eksemplar, at den har en god og kontant fornemmelse når man spiller på den. Der er lyd bag anslaget, og de enkelte bækkener klinger klart og varmt.
Det med at hihatten oprindeligt kommer ud af et jazz-setup, det hører man kun på hihattens varme klang. For lydstyrken er rigtig godt med, og det sammer er sprødheden. Man skal derfor ikke lade sig afskrække, selvom man spiller rock - slet ikke. Hihatten lyder mega sprødt!
Dejligt fast anslag, varm og sprød klang - det er nogle af nøgleordene her. Tjek den ud!