Er du på udkig efter en hi-hat der lyder gammel (og ser gammel ud), en hihat der fylder godt i lydbilledet og er i stand til at lime dit groove sammen på trommesættet? Så tjek lige denne 15" Holy Grail hihat fra amerikansk Cymbal & Gong.
Hihatten ligger godt og langt ned tonalt. Når du slår den an med tippen får du det lækreste "perleagtige" anslag. Når du rammer med skulderen får du variationen, der er stor og fyldig. Når du blander disse to anslagstyper (tip-skulder-tip-skulder) får du en virkelig lækker og varieret lyd ind i dit groove.
Genremæssigt vil denne meget mørke og sprøde hihat passe godt til jazz, funk og vintage-rock. Men lyt selv - det er i sidste endnu noget som du bestemmer.