





Denne 14” hihat fra CymbalWorks’ Casablanca-serie er en mørk og sprød hihat med en ret spændende blanding af støvet karakter, klarhed og tydelig artikulation.
Casablanca-serien er kendetegnet ved den udrejede top og den fræsede bund, hvor bækkenerne har fået en mere rå og bearbejdet overflade. Det gælder både top- og bundbækkenet på dette sæt, og det er med til at give hihatten den lidt mørkere, tørrere og mere rustikke klang.
Toppen vejer 978 gram, mens bunden vejer 1284 gram. Der er altså en god vægtforskel mellem top og bund, og bunden har nok vægt til at give hihatten en tydelig og kontant respons.
Det interessante ved denne hihat er, at den på den ene side har en mørk og lidt støvet grundkarakter, men samtidig har mere klarhed, end man måske lige forventer. Især når den åbnes en smule, kommer der en tydelig definition frem, som gør den meget brugbar og inspirerende at spille på.
Anslaget er sprødt og artikuleret, men uden at blive skingert. Tonaliteten ligger en smule højere, end man måske forventer af en hihat med så rå og tør en overflade, og netop det giver den en ret fed hybridfornemmelse.
Det er som om, der mødes to ting i samme hihat: den mørke, støvede Casablanca-karakter og en mere klar, defineret tone fra vægten i bækkenerne. Det gør den lidt sin egen – på den gode måde.
Alt i alt en virkelig spændende 14” hihat til dig, der gerne vil have noget mørkt, sprødt og karakterfuldt, men stadig med klarhed nok til, at anslaget står tydeligt frem.