





Her har vi et stort og nærmest papirtyndt crashbækken med en helt vanvittigt fed lyd!
Bækkenet er så responsivt, at du kan få det til at bruse op ved blot at give det et lille dask med fingeren.
Klangen er eksplosiv, trashy og nærmest tordenvejrs-agtig. Måden det crasher på, er både kompleks og fyldt med karakter, og vi bevæger os næsten over i FX-kategorien her.
Tjek det ud – for her får du virkelig noget unikt!