Denne model er lavet til at sidde på dine tomtommer eller din lilletromme. Den medfølgende Tight Screw sørger for, at skruen der skal holde beslaget ikke ryster sig løs, selvom mikrofonen måtte vippe lidt når du spiller.
Mic Holders er små kompakte mikrofonholdere, der fjerner behovet for (klodsede) mikrofonstativer omkring dit trommesæt.
Den ene del af holdersystemet sidder monteret permanent på trommen (eller stativet). Den anden del er selve mikrofonholderen - dén indføres i den fastmonterede del af holdersystemet og fuldender således systemet.
Med Mic Holders bliver det på den måde både let og hurtigt at sætte mikrofonerne på dit trommesæt. Og ligeså vigtigt: At tage dem hurtigt af igen.
Med Mic Holders kan du bruge helt almindelige standardmikrofoner (såsom Shure SM57), da Mic Holders benytter et almindeligt mikrofongreb til at holde mikrofonen med. I praksis betyder det at du f.eks. kan have dine Shure SM57 monteret - helt uden stativer på gulvet!
Alle modeller er født med en shock absorber - altså en stødabsorbering der sørger for, at vibrationer fra trommen ikke forplanter sig over i mikrofonen.