Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 26 810 910
QuantizeSticks fra StickWorksQuantizeSticks - QS-Nanosensor

StickWorks QuantizeSticks trommestikker

Varenr. DSW QS
DKK 7.495,00

Varen er ikke på lager. Få en mail, når den kommer på lager igen

(Du bliver samtidigt tilmeldt vores nyhedsbrev)

Om QuantizeSticks

De revolutionerende QuantizeSticks fra StickWorks, er et nyt og vildt gennembrud på markedet for trommeudstyr. Med disse trommestikker kan du ganske enkelt ikke spille upræcist længere, da trommestikkerne automatisk sørger for, at rette alle dine slag rytmisk ind - ganske som man kender det fra kvantiseringsfunktionen på en sequencer, eller funktionen Beat Detective i Pro Tools.

QS-Nanosensor

Den banebrydende teknologi, der ligger bag, analyserer ved hjælp af en ny type indbygget nano-sensor (se foto), alt hvad du spiller og retter således automatisk alle dine slag ind. QuantizeSticks kompenserer derved for de små upræcisheder du - desværre - altid vil spille i en eller anden grad. 

Den nyudviklede QS-Nanosensor chip leverer en imponerende regnekraft til formålet. En chip der er ufatteligt lille, ikke mindst når man ser på hvad den udretter - og i hvilket tempo dette foregår ved.

QuantizeSticks kan endvidere registrere om du spiller med lige- eller trioliserede underinddelinger, hvad der gør det meget let at bruge disse smarte trommestikker live.

Indbygget Stick Twirl

Som en lille ekstra feature har QuantizeSticks indbygget en vlæret twirl-feature (se video). Du kan derfor lave opsigtigsvækkende stick-tricks med trommestikkerne, emdda helt uden at skulle spilde tid på at øve dig på det. Dette skaber selvsagt masser af god opmærksomhed på scenen, og giver dig ekstra tid (sparet øvning) til at pleje de sociale medier.

Giver lyden de unge vil have

Vi har lige siden 1980'er vænnet os til at mere og mere musik er rettet ind rent rytmisk. Musikken er kvantisereret som det hedder i fagsprog. De yngre generationer har derfor tit svært ved at lytte til en levende trommeslager, da den måde han eller hun spiller på, oftest lyder for upræcist og begynder-agtigt i deres ører.

Med QuantizeSticks kan du få spillejobs med selv de største navne, da du altid ligger 100% på beatet - også med de mindste underinddelinger i dine fills. Dit groove vil derfor altid være i sync med de backingtracks, der danner selve den rytmiske DNA i nutidens musik - helt uden de små variationer i dine slag.

Bygger på førsteklasses trommestikmodel

QuantizeSticks bygger på StickWorks' mest populære model, nemlig den fantastiske 5A trommestik, der i forvejen har features så som ens vægt, fantastisk balance og fremragende holdbarhed. QuantizeSticks er derfor fremstillet af den samme førsteklasses hickory fra USA som de øvrige StickWorks-modeller benytter, blot med den lille QS-Nanosensor microchip.

Bottom line

Spil trygt med QuantizeSticks trommestikkerne fra StickWorks - så er dine sloppy grooves og nederen fills en saga blot!


Unikke bækkenvideoer
Fri fragt over 600 kr.
1-3 dages leveringstid
14 dages fuld returret
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Kurven er tom

COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.