Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 26 810 910

Hvad er et ridebækken?

Ride bækken

Et ride-bækken er et af trommesættets vigtigste elementer. Men hvad bruges et ride-bækken til, og hvad skal man overveje, når man køber sig et ride-bækken?

Hvad bruges et ride-bækken til?

Ride-bækkenets primære funktion er sædvanligvis at være "time keeper" - dvs. "rytmeholder" - for det groove eller den rytme man spiller. Spiller du pop eller rock, vil man typisk se, at denne funktion foregår på hi-hatten i verset, og man så skifter til ride-bækkenet i omkvædet. Da hi-hatten har en kortere og mere defineret lyd, vil det mere klangrige og åbent klingende ride-bækken derfor oftest give en fornemmelse af at "lukke op" klangligt, hvilket ofte er en passende funktion i omkvædet af en sang.

Spiller man jazz, ser det dog lidt anderledes ud. Her er det ikke store- og lilletrommen der er de bærende rytmiske elementer, men derimod ride-bækkenet. Her indordner lilletromme og storetromme under ride-bækkenet i lydbilledet med en mere kommenterende funktion, hvorfor ride-bækkenet får en langt mere afgørende rolle. Dette forklarer nok også, hvorfor netop jazztrommeslagere oftest er ekstra kritiske med deres valg af bækkener.

Forskellige varianter af ride-bækkenet

Et ride-bækken har typisk en størrelse på 20- til 22 tommer i diameter. Du kan dog godt finde 18" ride-bækkener derude (især som crash/ride - men det kommer vi til), ligesom 24" ride-bækkener heller ikke er så sjældne endda.

Typiske udgaver af ride-bækkener er ride, light-ride, crash-ride, medium-ride, heavy-ride, rock-ride - hvilke allesammen er udtryk for det pågældende bækkens tykkelse. Flat-rides er lidt noget andet. Her er der tale om et bækken helt uden klokke på midten, hvilket giver en ganske anderledes blød lyd, men også et bækken uden så megen volume.

Ride-bækkener til forskellige formål

Man kan sige, at der er flere parametre der er udslagsgivende, når det kommer til ride-bækkenets klang og evne til at blive hørt: Størrelse (diameter), tykkelse, krumning og hamring.

Nogle trommeslagere kan godt lide, at anslaget er tydeligt, for ellers kan bækkenet helt forsvinde når musikken spiller. Især hvis man spiller musik hvor forvrængede el-guitarer dominerer lydbilledet. Her har man ganske enkelt brug for mere definition og volumen i klangen.

Andre trommeslagere har hang til de lidt blødere, mørkere eller vådere klingende bækkener. Dvs. bækkener der ikke er helt så "pingede" (spidse og definerede). Problemet med disse kan så være, at de forsvinder i lydbilledet, når musikken bliver for kraftig. Og på en pop/rock-indspilning kan man også opleve, at når der skiftes fra hihat til ride-bækken i omkvædet, ja så forsvinder nærmest puls-fornemmelsen i lydbilledet lige pludselig. Netop dette fænomen gør også, at ride-bækkenet er et af de sværeste bækkener at udvælge. Især hvis man er en alsidig trommeslager, der spiller mange forskellige musikgenrer.

For jazztrommelageren er det - som tidligere nævnt - ekstremt vigtigt at finde de helt rigtige ride-bækkener, da disse i høj grad er definerende for den pågældende jazztrommeslagers "sound" - altså lyd.

Køb af ride-bækken

Når du skal købe dig et ride-bækken, er det vigtigt, at du har en ide om, hvad du egentlig søger, og at du ved, hvad du skal bruge dit ride-bækken til.

Du bør overveje størrelsen. Har du allerede en idé om størrelsen? Skal bækkenet kunne crashe? Hvor kraftig musik spiller du? Måske kan nogle af disse spørgsmål ende med, at du ændrer holdning i forhold til, hvad du troede du ville have.

Start med at lytte til en masse ride-bækkener. Det kan du gøre her. Så vil du sikkert opdage, at du allerede nu har en god idé om, hvad du kan lide.

Rigtig god jagt - den stopper for mange trommeslagere aldrig helt :-)

Mere information

trommesæt med bækkenforklaringer

 

Vil du have et gavekort på 100 kr. til bækkener?

Hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev, så sender vi dig et gavekort på din email med det samme.

COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Kurven er tom

International Shop 🇬🇧
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.