Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 500 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Support:: Tlf. 26 810 910

Bækkenets Anatomi

Et bækken kan ved første øjekast forekomme ret simpelt. Men faktisk er bækkener nogle af de mest komplekse musikinstrumenter der findes. I denne artikel skal vi se nærmere på bækkenets anatomi og hvad der egentlig er afgørende for den klang bækkenet leverer.
Baekken profil

Bækkenets Anatomi

Tager man de anatomiske briller på, kan man dele bækkenet op på flere måder. Udformningen, vægten og tykkelsen er bare nogle af de faktorer der er afgørende for, hvordan bækkenet klinger og opleves at spille på.

Denne artikel er skal derfor ikke ses som en længere ph.d. afhandling, men en overordnet introduktion til nogle af de vigtigste parametre når årsagen til bækkenets klang skal forklares.

Bækkenets Profil

Bækkenets primære spilleareal - det område som har en let krummende facon og udgør den største del af bækkenets overflade - frembringer størstedelen af den lyd bækkenet skaber. Det er også her at den største del af metallet er, hvorfor det giver meget god mening. Ser man på bækkenet i profil, vil man opdage at netop dette brede område krummer i større eller mindre omfang. Krumningen er afgørende for bækkenets grundtone, klang og karakter. Et flat bækken vil have en dybere grundtone med flere overtoner end et tilsvarende - men krummere - bækken. Et bækken med en højere (krummere) profil, vil derfor have færre overtoner ligesom lyden vil forekomme mere defineret i anslaget.

Bækkenets Vægt

Med den viden vi nu har, kunne man så antage at et ride bækken typisk ville have en højere profil end et crash bækken (for at opnå højere stikdefinition). Men et bækken med en høj profil har en kortere efterklang, så hvorfor klinger et ride bækken så i så lang tid? Det gør det på grund den høje vægt. Faktisk mener nogle at vægten er det mest afgørende parameter for, hvordan bækkenets klang falder ud.

Bækkenets Tykkelse

Ser man på et bækken i profil, vil man opdage at tykkelsen varierer. Bækkenet tykkelse ændrer sig nemlig fra klokken og ned til kanten. Dette på en sådan måde, at man kan tale om en tilspidsning ud imod kanten. På et crashbækken er der oftest længere fra det tykkeste til det tyndeste sted, end på et ride bækken.

Flatride eksempel

Bækkenets Klokke

Bækkenets klokke sidder i midten, og tjener selvfølgelig rent praktisk det formål, at holde bækkenet fast til stativet. Men klokken er også afgørende for hvordan bækkenets klang udformer sig. En større klokke vil få bækkenet til at reagere hurtigere, ligesom den vil give bækkenet flere overtoner og en fyldigere klang. Med andre ord fremhæver den større klokke bækkenets evne til at crashe.

En mindre klokke giver en mere distinkt lyd. Lyden fra et flat ride (et ridebækken helt uden klokke, red.) er et bevis på dette. Denne type bækken har sjældent særlig meget volume, dets lyd er meget defineret og så er bækkenet modvilligt når det skal crashe. Slår du på kanten af et flatride sker der faktisk ikke rigtig noget - bækkenet kan simpelthen ikke crashe.

Andre Faktorer

  • Hvordan man spiller på bækkenet
  • Hvordan bækkenet er hamret
  • Hvad bækkenet er fremstillet af (legeringen)
  • Hvordan bækkenet er drejet

Alt dette skal vi se nærmere på i en række andre artikler på CymbalONE.

 

Kurven er tom

VIND ET 16" HÅNDHAMRET CRASH - KLIK HER FOR AT DELTAGE I KONKURRENCEN!