



Anatolians “Hell”-serie giver dig adgang til de oprindelige Ultimate-topseriebækkener fra Anatolian.
Fabrikken har re-issued serien, men under en lidt anderledes branding, nemlig som “Hell Crash”, “Hell Ride”, “Hell Hihat” … osv. Derudover har bækkenerne fået et passende “tattoo” – så ingen er i tvivl om målgruppen her. Dette til trods lyder bækkenerne virkelig godt og er meget allround, så det er ikke, fordi de er forbeholdt dødsmetaltrommeslagere.
Her får du også et virkelig vellydende crash på 17 tommer, med en god krop og balance. Klangen er varm, og bækkenet er meget dynamisk.
Faktisk lyder bækkenet her lidt som et referencebækken, forstået på den måde, at det er meget “midt i” på alle parametre – eller sagt på en anden måde: det er et vellykket crashbækken!