





Dette 22" ride fra Anatolians Ultimate Hell-serie er et stort, tungt og særdeles velartikuleret ride med masser af volumen, en markant klokkekarakter og en sprød, transparent klang.
Bækkenet vejer 3910 gram.
Med sine næsten fire kilo bronze er der tale om et ride, som er bygget til at blive hørt. Det leverer en tydelig og kontant artikulation, samtidig med at klangen har masser af fylde og karakter.
Noget af det mest interessante ved dette eksemplar er balancen mellem den kraftige konstruktion og den omfattende håndhamring. Udgangspunktet er et tykt ride med en let klokket grundkarakter, men hammeringen tilfører overtoner og musikalitet, så lyden aldrig bliver stiv eller ensformig.
Resultatet er en sprød, forholdsvis tør og meget veldefineret ride-lyd med masser af nærvær. Hvert anslag står tydeligt frem, men der er stadig en flot og levende klang omkring stikken.
Ultimate Hell-serien er udviklet med rock- og metaltrommeslagere i tankerne, men dette ride er bestemt ikke forbeholdt de tunge genrer. Leder du efter et ride med masser af definition, høj volumen og en ren, klar og transparent klang, er dette et særdeles spændende valg.