Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice:Tlf. 26 810 910
Anatolian Dry Series 22" RideAnatolian Dry Series 22" RideAnatolian Dry Series 22" RideAnatolian Dry Series 22" RideAnatolian Dry Series 22" Ride
NYHED

Anatolian Dry Series 22" Ride

Varenr. DRY RDE 22
DKK 2.895,00

Dette 22" ride fra Anatolians Dry Series er et mørkt, åbent og ret alsidigt ridebækken med en behagelig, rund klang.

Selvom serien hedder Dry Series, er dette ride ikke knastørt i den klassiske forstand. Selve overfladen er tør og semi-afdrejet på begge sider, og der sidder stadig noget af det rå materiale tilbage i bækkenet. Det er med til at runde klangen af og give det en lidt mørkere og mere støvet karakter.

Men klangmæssigt er bækkenet faktisk relativt åbent.

Det vejer 2214 gram, hvilket fungerer rigtig godt i denne størrelse. Nogle rides fra denne serie kan godt komme til at "stikke lidt af", hvis de bliver for små eller for lette. Men her, hvor vi har et 22" ride med en god mængde metal i, holder det fint sammen.

Det er et ride med en mørk og lidt jazzet karakter, men med mere volume og fylde end de helt tynde, tørre jazzrides. Det har stadig den der lidt skrøbelige, tørre og organiske lyd, men her bare med lidt mere krop og “beef”.

Stikdefinitionen er også ret fin. Det er ikke et pinget og hårdt ride, men anslaget står tydeligt nok frem, og bækkenet artikulerer bedre, end man måske lige forventer af et mørkt og forholdsvis åbent ride.

Det gør det til et virkelig fint allround-ride, hvis du godt kan lide mørke bækkener, men stadig vil have noget, der kan bruges bredt. Soul, funk, pop, rock og mere åbne ting – der er mange steder, hvor det her ride vil give god mening.

Det er selvfølgelig ikke et ride, der skærer fuldstændig igennem i et ekstremt højt rockband med store Marshall-stacks over det hele. Men hvis du vil have et 22" ride med en behagelig, rund, mørk og lidt støvet lyd, så er det her et virkelig fint bud.

Bækkenspecifikationer

Serie: Dry Series
Model: Ride
Størrelse: 22"
Stand: Fabriksny
Serienummer: A02256
Vægt: 2814 gr.
Profilhøjde: 41 mm.

Unikke bækkenvideoer
Fri fragt over 600 kr.
1-3 dages leveringstid
14 dages fuld returret

Kurven er tom