Steve's Donut er en variant af Big Fat Snare Drums dæmpere, der med ét snuptag transformere lyden i din lilletromme hen til et helt anderledes blødt, dybt og dødt lydunivers. Nærmere bestemt klangen af 70'er og 80'er lilletromme.
Til forskel fra modellen The Orignal, så har Steve's Donut - som navnet måske antyder - et hul i midten.
Dette hul gør at selve pladen vejer lidt mindre, og derved giver den ikke helt så dyb en klang i trommen. Til gengæld får du en mere naturlig overflade at spille på, nemlig det skind du allerede har på trommen.
Derudover giver donut-formen en kortere efterklang i trommen, så selv om The Orignal er tungere, så dæmper donutten faktisk mere.
Med Steve's Donut kan man næsten sige, at du får to lilletrommer i én. Det simpelthen så let lige at smide den på og at tage den af igen, at du praktisk talt kan skifte lilletromme på et splitsekund.
Big Fat Snare Drum bruges ofte permanent, men så på en ekstra - såkaldt AUX lilletromme - til venstre for hi-hatten, eller som erstatning for den første gulvtomtom.