Køb her et af de dejlige Casablanca-crashes fra CymbalWorks.
Et bækken med en rigtig fin balance mellem "stivhed" og "blødhed".
… og hvordan det så skal forstås?
Det handler om at bækkenet har en god blødhed langs kanten som gør, at det er let at få i svingninger (føles smør-agtigt).
Til gengæld har bækkenet en gradvist opbyggende stivhed der er tiltagende hele vejen fra kanten og op til klokken. Det betyder i praksis at du kan ride på bækkenet så snart du er kommet forbi de yderste 5-10 cm.
Bækkenet her har en meget varm, sprød og virkelig dejlig klang.
Hvad enten du skal sætte et stort ét-slag for enden af et fill, eller du skal male i hele det dynamiske register, så får du hvad du ber'r om her.
Et virkelig lækkert crashbækken - tjek det ud!