Med en Drum Dial Digital er du godt på vej mod et vellydende trommesæt – og du kommer hurtigere i mål.
Drum Dial Digital er utrolig nem at aflæse med sit store digitale display. Sæt den ved en stemmeskrue, aflæs, justér – og videre til næste. Det gør det langt mere overskueligt at opnå en ens spænding på skindet og dermed en bedre stemning.
Det er faktisk muligt at stemme hele sættet uden at lytte undervejs – sat lidt på spidsen, men ikke helt forkert. Når Drum Dial viser den ønskede værdi ved alle stemmeskruer, er du tæt på i mål. Det gør det muligt at skifte skind og stemme trommen – også backstage, mens der er larm omkring dig. Da der ofte kan være mørkt backstage, er det indbyggede lys i displayet en stor hjælp – du kan nemlig stadig aflæse værdierne klart og tydeligt, selv i dårlig belysning.
Gennem tiden har der været mange misforståelser omkring hjælpemidler til trommestemning. Den største er nok momentnøglen – altså idéen om, at man kan stemme efter hvor stramt skruerne er spændt. Men skruens spænding siger intet om trommens tone.
Det er derfor kun ét sted, det giver mening at måle: På selve trommeskindet.
Her kommer Drum Dial ind i billedet. Den måler direkte, hvor hårdt eller blødt skindet er spændt, dér hvor du placerer den – og giver dig en aflæsning, du nemt kan forholde dig til. Ikke mere hokus pokus.
Har du brug for inspiration til, hvor højt dine forskellige trommer skal stemmes, medfølger der en trykt guide fra Drum Dial – og den kan også downloades her:
Vil du dykke endnu mere ned i, hvordan Drum Dial virker, kan du læse denne artikel.