Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice:Tlf. 26 810 910
Anatolian Emotion 22" Ride Anatolian Emotion 22" Ride Anatolian Emotion 22" Ride Anatolian Emotion 22" Ride Anatolian Emotion 22" Ride Anatolian Emotion 22" Ride
NYHED

Anatolian Emotion 22" Ride

Varenr. EMS RDE 22
DKK 2.895,00

Dette 22" ride fra Anatolians Emotion-serie er et klassisk tyrkisk ride med god vægt, masser af klang og et rigtig fint, defineret anslag.

Bækkenet vejer 2864 gram og har serienummer A04837. Det er altså ikke noget helt let 22" ride, og det kan både høres og mærkes. Der er en god portion sustain og fylde i lyden, men samtidig nok vægt til, at stikanslaget kommer rigtig fint igennem.

Profilen er forholdsvis klassisk – måske med en anelse mere krumning end på nogle andre Anatolian-bækkener. Det er med til at samle klangen lidt og giver en god balance mellem selve anslaget og det klangtæppe, der ligger nedenunder.

Emotion-serien er nok noget af det mest klassisk tyrkiske, du finder hos Anatolian. Bækkenerne er håndhamrede, fremstillet i B20-bronze og fuldt afdrejede på begge sider. Her får du altså ikke den rå eller tørre karakter fra nogle af Anatolians mere specielle serier, men derimod den store, varme og åbne tyrkiske klang.

På dette eksemplar er der et ret bredt område på buen, hvor stikdefinitionen er rigtig god. Helt ude mod kanten bliver bækkenet naturligt løsere, mens responsen bliver lidt blødere tættere på klokken. Men imellem de to områder har du masser af plads at arbejde med og et tydeligt anslag.

Og selvom der ligger en god portion klang og sustain under stikken, overdøver den ikke anslaget. Det gør det efter min mening til et rigtig godt allround-ride.

Samtidig har det også noget andet i sig: Skal du op og bruge det som crash-ride og have noget volumen og lidt smadder, så kan det sagtens levere det. Det er trods alt 22" og 2864 gram – så der er noget lyd at arbejde med.

Alt i alt et fyldigt og alsidigt 22" ride med et godt defineret anslag, masser af varm klang og mulighed for at åbne det godt op, når der skal lidt mere lyd på.

Bækkenspecifikationer

Serie: Emotion
Model: Ride
Størrelse: 22"
Stand: Fabriksny
Serienummer: A04837
Vægt: 2854 gr.
Profilhøjde: 39,5 mm.

Unikke bækkenvideoer
Fri fragt over 600 kr.
1-3 dages leveringstid
14 dages fuld returret

Kurven er tom