Her har du chancen for at købe noget meget unikt. Nemlig et hånd-samlet bækkenstack, bestående at frasorterede bækkener fra CymbalWorks. Vi taler altså noget af det mest hippe pt. - nemlig re-cycling! ♻️
Alle CymbalWorks-bækkener bliver vejet, tjekket og testet ved ankomst fra fabrikken. Det hænder en gang imellem at der er bækkener som ikke rammer helt indenfor skiven, hvorfor de sorteres fra. Det kan være et klangligt aspekt, men det kan også være - som det er tilfældet med det øverste bækken her - at der er sat en forkert serie-betegnelse på bækkenet.
I stedet for at kassere disse bækkener (smelte dem om), kan de i nogle tilfælde blive til super fede stacks.
Og det er præcis hvad der er tilfældet her!
Netop dette bækkenstack er sammensat af to bækkener:
En CymbalWorks 15" Collectables Vintage Hihat bund
942 gram // 38 mm.
CymbalWorks 17" Copenhagen Session crash
1163 gram // 35 mm.
Stack'et her lyder virkelig godt! Det er kort, trashy - og helt uden nogle former for irriterende overtoner eller efterklang.
Du får cirka 1 sekunds efterklang når du slår til, så stack'et har en rigtig fin balance mellem kort- og lang. Stack'et lyder nemlig ikke så kort, at du ikke hører det, og samtidig er det heller ikke så langt, at det bliver for u-defineret.
Dertil kan du variere lyden alt efter om du spiller med tip eller skulder, ligesom hhv. overfladen og kanten giver dig to forskellige klangmuligheder, alt efter hvor du vælger at ramme henne.
Her får du et genialt supplement til dit trommesæt. Alt hvad du behøver, er et ekstra bækkenstativ - evt. med en No Nut Cymbal Sleeves (som brugt i videoen) - dette er dog ikke påkrævet, men fungerer bare rigtig godt.
Tjek det ud!