Unikke bækkenvideoer Fri fragt over 600 kr. 1-3 dages leveringstid 14 dages fuld returret Kundeservice: Tlf. 26 810 910

Hvem opfandt trommesættet?

Skrevet af Gunnar Kristiansen 12. februar 2019, senest opdateret: 16. marts 2023.

Hvem opfandt trommesættet

Dette spørgsmål kan der ikke svares entydigt på. Det var nemlig ikke en enkeltperson der udviklede trommesættet, men derimod kulturelle sammentræf i skøn forening med praktiske og økonomisk hensyn.

Men lad os prøve at se lidt tilbage, for bedre at kunne forstå hvor trommesættet har sin oprindelse.

Før trommesættet

Før trommesættet opstod, i sin nuværende form, som et selvstændigt instrument, blev de enkelte dele nemlig betjent af særskilte musikere. Her er det vigtigt at forstå, at der ikke blev spillet rock eller disco. Disse genrer fandtes ganske enkelt ikke endnu. Det var derimod militær- og parademusik, hvor én person spillede stortromme, én person spillede lilletromme og én person bækkener - akkurat som vi kender det fra et marchorkester.

Ser man på hele trommesættet som sådan, er det en sammensætning af instrumenter fra hele verden. Stortrommer og lilletrommer kom oprindeligt fra militæret i de europæiske lande, og kom senere til det amerikanske militær også. Kinesiske immigranter bragte farverigt dekorede tom-tommer, oprindelig brugt til traditinelt kinesisk teater, med til USA. Bækkenerne udviklede sig fra små bronze-støbninger, fremstillet i Tyrkiet og Kina. Disse blev senere banket fladere og brugt til både klassisk musik og i militæret.

Trommesættet opstår

New Orleans var, i det tidlige 1900-tal, en smeltedigel for alle disse kulturer. En tid hvor efterspørgslen på nye lyde fra percussionister var stigende, en tid hvor pladsen på scenen var trang, og en tid hvor pengene til musikerne ikke var store. Orkesterlederne måtte derfor forsøge at økonomisere. Det gav derfor rigtig god mening, hvis man kunne få én mand til at betjene, hvad der tidligere krævede 3-4 mand.

Dengang var trommerne en større del af lydsporet til teatershows. Ikke bare et rytmisk fundament eller en understregning heraf, men også lydeffekter, klangflader og markeringer af vittigheder mv. Dertil opstod behovet for lettere at kunne tilpasse sig den scene man optrådte på, så det rent pladsmæssigt hang bedre sammen. Trommesættet begyndte derfor for alvor at tage form. Det samme gjorde jazzen, og man kan kan sige at de to hjalp hinanden frem i denne periode.

Men det at flere forskellige rytmeinstrumenter blev til ét nyt instrument, var ikke kun en praktisk foranstaltning.

Trommesættet fik stor musikalsk betydning

Det fik nemlig også en kæmpe musikalsk betydning at den rytmiske formidling nu kom fra én og samme person. For første gang nogensinde, blev musikkens rytmiske rygrad udført af ét menneske - nemlig trommeslageren. For første gang kan man tale om et rytmisk anker eller center i orkestret, og dette fik en kæmpe betydning for udviklingen af den rytmiske musik.

Hvem opfandt trommesættet - egentlig?

Det er svært at udpege én enkelt trommeslager som den definerende i forhold til opfindelsen af trommesættet, da udviklingen af trommesættet har været en gradvis proces, hvor mange forskellige musikere og opfindere har bidraget med ideer og innovationer over tid.

Men hvis man endelig skal tale om enkeltpersoner, så er det første navn der melder sig på banen Edward "Dee Dee" Chandler, der var med i jazzens helt tidlige år.

Stortrommepedalen

Hvem opfandt trommesættet

I 1894 opfandt jazztrommeslageren Edward Chandler det første eksempel på en stortrommepedal. Denne var udført i træ og gjorde det muligt at spille stortromme og lilletromme samtidig - én mand vel at mærke.

Det var ikke en stortrommepedal som vi kender dem i dag, men en nedhængende kølle, der kunne betjenes via pedalen. Denne nye måde at spille trommer kaldtes i New Orleans for "double drumming".

Edward Chandlers pedal af træ leder os videre til 1908, hvor William F. Ludwig's svoger så et marked for masseproduktion af stortrommepedaler. I 1909 blev firmaet Ludwig & Ludwig således etableret med henblik på at efterkomme denne efterspørgsel, med hvad der senere skulle vise sig at definere stortrommepedalen som produkt. Men andre ord: stortrommepedalen som vi kender den idag var født.

Hihatten

Hi-hatten var på dette tidspunkt endnu ikke opfundet. Faktisk var det først i 1931 at man har hørte om en sådan opfindelse for første gang. Før denne tid blev pulsen markeret med pres-hvirvler på lilletrommen, ligesom der blev spillet åben/lukke-rytmik på splashbækkener vha. begge hænder.

Den første "rigtige" hihat med indbygget fjeder - også kaldet en "low-boy" - blev solgt som en ny hip tilføjelse til det ellers kendte stortromme/lilletromme setup dengang. Denne low-boy var placeret lige under lilletrommen, og fjederen muliggjorde at man med bare  én hånd (og fod) kunne efterligne den rytmiske åben/luk-figur man ellers havde spillet på et splashbækken med begge hænder.

Trommesættet i dag

Herfra har trommesættet udviklet sig igennem årene, til det vi kender og betragter som et "standardtrommesæt" i dag. Det vil sige en stortromme, en lilletromme, 1-2 tom-tommer, en gulvtom, en hihat, et ride-bækken og et crash-bækken.

Igennem årene har både musikken og de enkelte trommeslagere været medvirkende til at forme og definere trommesættet. Trends har sat deres præg på trommesættet - ligesom de enkelte genrer har kaldt på hver deres specifikke behov. Tag f.eks. de bundskindsløse koncert-tomtommer i 70'erne, eller de dybere power-tomtommerne i 80'ernes store pop/rock-lydunivers.

I dag ser vi fortsat en udvikling af trommesættet. Der bliver både eksperimenteret med nye opsætninger af trommesættet, samt nye klange og lyde. Og sådan vil det nok fortsætte i den evige jagt på ny inspiration til nye måder at lave musik på.
Mere viden?

Vil du have et gavekort på 100 kr. til bækkener?

Hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev, så sender vi dig et gavekort på din email med det samme.

COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Kurven er tom

International Shop 🇬🇧
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.